Er du perfektionist?
Når man læser artikler om perfektionisme, støder man ofte på en liste (eller en test) med tegn på perfektionisme. Tegn, som:
Ønske om at være i kontrol
Høj grad af orden
Overforberedelse
Ulige krav til mig selv og andre
Hård dom over egne resultater
Besvær med at træffe beslutninger
Besvær med at acceptere egne fejltagelser
Derefter følger en række gode råd til, hvordan man forandrer disse vaner. Rådene søger at tale perfektionisten til ro og tale til fornuften. Det kan fx være udsagn som; “Du er kun menneske, alle er fejlbarlige”, “Behandl dig selv, som du vil behandle en ven”, “Sig til dig selv; at du har gjort alt, du kan og det er godt nok.”
De råd hjælper dog sjældent en perfektionist.
Vi er alle enige i, at det lyder fornuftigt nok, men det beroliger ikke tankerne, der kværner afsted eller løser uroen indeni - Faktisk kan man føle sig mere forkert, når man til trods for disse ord, stadig ikke slipper det… Derfor: Vi må søge en anden vej!
For hvad ligger BAG behovet for at tage kontrol, holde orden og overforberede sig? Og hvad ligger bag dét at have besvær med at lægge fejltagelser eller beslutninger fra sig og lade dem hvile?
Baggrunden kan findes to steder, dels en stærk overbevisning om, at ”Jo mere jeg gør, desto bedre bliver tingene” og ”Jeg må tage kontrol for at føle kontrol”. Underforstået, at hvis jeg ikke tager kontrol over situationen, vil det gå galt - og jeg vil ikke kunne finde ro eller tilgive mig selv, hvis det går skævt og jeg (muligvis) kunne have ydet mere.
En anden komponent, der danner baggrund for de perfektionistiske vaner, er netop ‘vanesagen’ i at bekymre sig om tingene. At hvis der eksisterer en fremtidig udfordring eller et problem i ens verden, så har det helt naturligt ens fokus, og ens tanker kredser om det, så længe det står på. Det kan lede til, at man går og føler sig presset, og de mange tanker, der kredser om problemer, giver én større grobund for bekymring, idet problemerne vokser sig store og uhåndgribelige. Man vil let føle sig overvældet, hvilket tit leder til en øget trang til at afklare og fixe tingene, i håbet om at dette bringer ro.
Ens omgivelser kan opleve én som utålmodig, opfarende, usikker og meget i ‘omstændighedernes vold’. Er tilværelsens krav høje, er man ofte ude af balance, og man er følsom overfor store og små fejltrin eller forskrækkelser.
Hos Metapraksis har vi solid erfaring med at hjælpe klienter, som lider under perfektionisme. Som metakognitive psykologer, vil vi i terapien rette fokus på, hvordan vi forandrer kernen i det perfektionistiske system. Vi vil se på de perfektionistiske tegn, som tanke- eller handlingsstrategier, der udspringer af personens bekymringstendens: Når man ikke kan træffe en beslutning og bliver ved med at udskyde den, er det et tegn på, at man fortsat er underlagt bekymringen om, hvorvidt mam træffer et dårligt valg og bekymrer sig om konsekvenserne.
Bekymringen vækker svære følelser, som perfektionisten forsøger at holde i skak ved at gøre mere og mere, og tænke mere efter.
Målet med terapien er, at klienten oplever at kunne gå ind og ud af bekymringen, og selv at kunne iagttage, om man er i gang med at reagere på situationer ‘på forskud’ og ‘i forsøg på at imødekomme alt det, der potentielt kan gå galt’. Ved hjælp af praktiske øvelser, optræner vi evnen til at indstille de gamle reaktionsmønstre og gå på opdagelse i at kunne slippe bekymringen og se, hvad der sker, når man gør det. Du vil nemlig ikke miste dig selv, din ordenssans, dine ambitioner eller din samvittighedsfuldhed. Du vil blot opleve at kunne lægge bekymring fra dig, når det passer dig.
Som ubekymret vil du ikke ryge ud af kontrol, derimod vil du opleve, at du:
Bliver mere rolig
Bliver mere nærværende
Bliver mere handlekraftig
Bliver mere beslutningsdygtig
Får et mere stabilt humør og sundt selvværd
Dertil vil du også have lettere ved at holde din koncentration, og ikke mindst have nemmere ved at stå ved dig selv og stå ved, hvad du vil/ ikke vil tage del i. Du vil ikke have samme behov for at opnå beroligelse eller anerkendelse fra andre, idet du selv kan finde ro ved at vælge, hvor meget et urovækkende emne skal fylde i dit sind.
Det er netop paradokset i bekymringstendensen, at man i forsøg på at løse sine bekymringer, forstyrrede sig selv i at opleve tilværelsen for alt det, den også indeholder, og alle de ting der er til stede og er velfungerende i nuet. At opleve, hvordan tingene udspiller sig og hvordan man præsterer, selvom man ikke har bekymret sig.
Måske lyder det nemmere sagt end gjort, men vi tager ét trin ad gangen, så du trygt kan opleve, at du ikke klarer dig godt på grund af din overtænkning eller bekymring – du klarer dig derimod godt på trods af, at den fylder og larmer.
Vi ser frem til at hjælpe dig.
