Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en nyere, banebrydende terapiretning, der er grundlagt af Adrian Wells, professor ved Manchester Universitet. Den bygger på mere end 25 års forskning og har veldokumenteret behandlingseffekt på psykiske lidelser og mistrivsel. Metakognitiv terapi er effektiv, idet den er fokuseret på at forandre den særegne tænkningsstil og følelseshåndtering, der forårsager og vedligeholder psykiske problemstillinger.
Metakognitiv terapi er en skånsom terapiform, der fremhæver konstruktive, fremtidsrettede handlingsmuligheder, frem for at skue bagud og søge årsagsforklaringer i opvæksten. Hvor klassisk kognitiv adfærdsterapi har fokus på at ændre dine tankemønstres indhold og dine handlinger, så du tænker anderledes om og handler anderledes i en given situation, så har metakognitiv terapi fokus på, hvordan man giver de negative og svære tanker mindre opmærksomhed, og derigennem opnår nye handlingsmuligheder.
Metakognitiv terapi er evidensbaseret og beror på, at vores psyke er selvregulerende, og automatisk kommer på ret køl igen, hvis vi oplever en stærk følelse eller rammes af en negativ indskydelse, som en negativ tanke eller et mentalt billede - Såvel som når vi oplever “ligegyldige” indskydelser og behagelige eller neutrale følelser. Vi behøver derfor ikke ændre vores tanker til positive tanker, undgå visse tanker, meditere eller på anden vis “bearbejde” svære tanker - Tværtimod viser forskninger, at overbehandling af tanker også kaldet overtænkning, netop forårsager og vedholder psykisk mistrivsel.
Målet med metakognitiv terapi er således at overlade reguleringen af svære tanker og følelser til psyken frem for selv at gå og slås med dem. I terapiforløbet lærer du ved hjælp af øvelser, eksperimenter og nye indsigter, hvordan du kan få kontrol over dine tankeprocesser og selv vælge, hvor meget tid og energi du vil tildele dine tanker og følelser.
I takt med at du udvikler psykisk fleksibilitet, vil du føle dig mere tryg og få større tillid til dine mentale processer, hvorved dine psykiske symptomer vil aftage, og du vil kunne bryde med negative vaner, som undgåelse, tjekke- og sikkerhedsadfærd.
Det kan være svært at have tiltro til, at ens tænkning kan ændre sig, for den kan føles stærkt forankret i ens identitet, men lad vejen til målet være vores udfordring. Blot du er parat til forandring, vil vi gøre det til vores fornemmeste opgave at guide dig igennem terapien og frem mod nye oplevelser af at mestre svære tanker og følelser uden at du føler dig styret af dem.
Forskellen på metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi
Metakognitiv terapi er en ny terapiform sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi, som blev fremsat allerede i 1960’erne. Kognition er vores evne til at tilegne os viden eller indsigt gennem tænkning, undersøgelse og erfaring. Kognition er centralt for begge terapiretninger, men de har vidt forskellige forklaringsmodeller for, hvad der vedligeholder psykiske problemer og hvordan man bedst behandler dem.
Metakognitiv terapi har afsæt i Adrian Wells’ S-REF- model (Self-Regulatory Executive Function model) fra midten af 1980’erne, som fremsætter at rumination og bekymring forstærker og vedligeholder psykisk lidelse, samt at dét at reagere med rumination og bekymring på ens negative tanker kan forklares ud fra ens personlige metakognitive overbevisninger. Metakognitive overbevisninger er vores `tanker om tanker`, altså hvorvidt vi vurderer gennemspilning af scenarier og gennemtænkning af fx et urovækkende emne som værende fx hjælpsomt eller overflødigt, og hvorvidt vi tænker at vores tænkning er ukontrollerbar og farlig eller ej.
Ifølge modellen bevæger tanker, følelser, impulser og minder sig kortvarigt gennem vores bevidsthed for derpå at forsvinde af sig selv. Psykisk lidelse er derfor ikke forårsaget af disse, men derimod af de uhensigtsmæssige håndteringsstrategier, som vi kan bringe i spil, når vi møder en negativ tanke eller svær følelse.
Håndteringsstrategierne kaldes CAS (Cognitive Attentional Syndrome) og betegner: rumination, bekymring, trusselmonitorering, sikkerhedsadfærd, undgåelsesadfærd, selvfokus samt andre strategier til at dulme eller kontrollere negative tanker. Disse håndteringsstrategier har til formål at berolige eller fjerne de negative tanker og svære følelser, men paradoksalt nok har de til fælles, at de forlænger og intensiverer tankerne og følelserne. Forskningen inden for metakognitiv terapi understøtter dette og bevidner, at idet man nedsætter mængden af tid og energi en person bruger på at respondere med rumination, bekymring og andre uhensigtsmæssige håndteringsstrategier, så vil personen overkomme psykiske problemstillinger som angst, depression, OCD, stress, socialangst, lavt selvværd mv. Dertil vil man have en lav tilbagefaldsrate på baggrund af permanente ændringer i ens metakognitive antagelser - man har tillært en helt ny måde at opfatte samt håndtere tanker og følelser på, hvilket kommer én til gode, når der opstår nye udfordringer i livet.
Den amerikansk psykiater Aaron Beck er ophavsmanden til kognitiv adfærdsterapi. Beck formulerede kognitiv adfærdsterapi på baggrund af kliniske observationer af klienter med særlig interesse for kognitionspsykologi, dvs. deres opmærksomhed, sprogbrug, hukommelse, perception, problemløsningsevner og kreativitet samt studiet af mennesker og dyrs adfærdspsykologi. Kognitiv adfærdsterapi tager afsæt i den måde, vi mennesker indlærer ny viden og tilpasser os omgivelsernes krav på. Fra fødslen forsøger vi at tilpasse os de omgivelser og mennesker, vi vokser op i. Dette miljø kombineret med vores gener, altså træk vi har nedarvet fra vores forældre, kommer til at være afgørende for, hvordan vi tænker om os selv og hvad vi forventer af andre mennesker. Afhængigt af hvad vore forældre har haft af forventninger og krav til os, vil vi under opvæksten have lært en måde at håndtere disse krav og forventninger og tilegnet os strategier for at leve/overleve i det miljø, vi er født ind i.
Kognitiv adfærdsterapi fremsætter at psykologiske problemstillinger er vedligeholdt af negative tanker, kognitive forvrængninger dvs irrationelle fejlslutninger som fx generalisering eller sort/hvid- tænkning samt en persons generelle antagelser om sig selv, andre, verden og fremtiden. At måden vi tænker og handler influerer vores følelsesmæssige velvære samt at kognitive forvrængninger og antagelser leder os til at få automatiske negative tanker i specifikke situationer.
Formålet med kognitiv adfærdsterapi er således at udfordre og forandre ens negative tanker og antagelser, og erstatte dem med realistiske og hjælpsomme tanker. Overordnet set er målet at nedsætte personens symptomer, øge funktionsevne og opløse den psykiske lidelse, og vejen hertil foregår ved at terapeuten og klienten samarbejder om en problemløsningsproces, hvor de identificerer, tester og udfordrer validiteten af klientens negative tanker og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Hvor metakognitiv terapi bevæger sig over tankens indhold og er optaget af at undersøge klientens forhold til tanken, er man i kognitiv terapi optaget af tankens indhold, hvorfor man tænker netop dette om en situation og hvad man i stedet kunne tænke om situationen. Hvor kognitiv adfærdsterapi vil forsøge at løse tanken, ved at forstå, hvilke interaktioner i fortiden den oprinder fra, efterprøve den specifikke tankes sandhedsværdi og introducere nye realistiske eller egenomsorgsfulde tanker, forudsætter metakognitiv terapi at alle mennesker oplever negative indskydelser dagligt og søger at ændre klientens overbevisninger om tanker og fremtidige respons til svære tanker.
Kognitiv adfærdsterapi er den mest undersøgte psykologiske terapiretning, og man ved i dag at den har en moderat effekt på depression og er effektiv i behandlingen af nogle angstlidelser. Kognitiv adfærdsterapi inkorporerer til tider andre teknikker, fx mindfulness, og det er vanskeligt at måle den nøjagtige effekt af kognitiv adfærdsterapi, da der ikke findes en standardiseret terapimanual for, hvordan man behandler forskellige psykiske problemstillinger, som der gør inden for metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi benytter behandlingsspecifikke manualer, som afgør hvorledes og i hvilken rækkefølge klienten føres gennem behandlingsspecifikke øvelser, samtalepunkter, hjemmeopgaver og tilbagefaldsforebyggelse.
Der forskes indgående i effekten af metakognitiv terapi versus kognitiv adfærdsterapi og hidtil har fundende vist, at behandlingseffekten af metakognitiv terapi overgår kognitiv adfærdsterapi for en række psykologiske problemstillinger som depression, socialangst, PTSD, generaliseret angst mv. og der er gode indikationer for, at metakognitiv terapi har en positiv behandlingseffekt på komplekse og komorbide psykiske lidelser.
Har du tidligere været i kognitiv adfærdsterapi?
Hvis du tidligere i dit liv har været i kognitiv adfærdsterapi eller anden terapi, som ikke har virket efter hensigten, kan de metakognitive værktøjer være noget for dig. Metakognitiv terapi er en skånsom terapiform i den forstand, at vi ikke graver i tidligere oplevelser eller menneskelige interaktioner for at finde frem til en forklaringsmodel til, hvorfor du i dag har det psykisk dårligt. Metakognitiv terapi klarlægger, hvad der står i vejen for at dine svære følelser og tanker kan fylde mindre og opleves mindre invaderende. Vi tager afsæt i, hvordan du har det her og nu, frem for de ting du gennem livet har oplevet og er overkommet. Vi ser på, hvordan du reagerer på følelser og tanker, som bringer dig ud af balance - Det er således ikke så vigtigt at undersøge, hvorfor du er kommet ud af balance, det er tværtimod meget menneskeligt at miste balancen gennem livet, vi er nysgerrige efter at forstå de mekanismer der i øjeblikket afholder dig fra at få fodfæste. Vi vil sammen øve værktøjer i at genetablere ro, og afkoble fra smertefulde eller urovækkende tankestrømme og ændre dit syn på tanker og følelser trin for trin med brug af metaforer og øvelser, som virker for dig.
Du er i trygge hænder
Metakognitiv terapi kan i nogle sammenhænge lyde lidt firkantet, hvorfor det er vigtig for os at understrege, at der er plads til dig og vi har plads til at lytte til, hvad end du kommer med. Læg lige præcis den problemstilling frem for os, som du ønsker hjælp til. Du behøver ikke forberede dig på at møde op til din første terapisession. Kom, som du er og som du har det, og lad os om at spørge ind til, hvad du oplever og hvordan det påvirker dig. Vores kompetence ligger i at indfange præcis, hvad der er på spil i situation, afdække din håndtering af tanker og følelser samt tilrettelægge hvorledes, du kan opnå nye strategier med nye metakognitive vaner.
Når du ankommer til Metapraksis, tager du plads i venteværelset og forsyner dig med kaffe eller te, og når det er tid til vores aftale, henter vi dig ind. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores hyggelige lokaler på Rådhusstræde nummer 5.