KLIMAANGST

Dagligt kan vi læse i medierne om klimaforandringer og alle de skræmmende konsekvenser, klimaforandringerne har rundt om i verden og kan få for vores liv. Det vækker en naturlig knude af uro i maven og et angstens sug i brystkassen, når vi i tankerne ser en dystopisk fremtid og associationerne pibler frem: Hvad kan der ske med os? Hvad kan der ske med dem, vi elsker? Hvad nu, hvis katastrofer pludselig indtræffer og vælter vores tilværelse, som vi kender den?

Hvad kan vi stille op, hvis faren lurer om hjørnet?

Vi kan betegne det ‘klimaangst’, når vi bruger udtalt tid på at bekymre os om klimakonsekvenser i fremtiden og føler en høj grad af ængstelighed. Bekymringerne og den konstante uro kan lede til et overfokus på ‘prepping’ og en ubehagelig, ikke-konstruktiv overvågning af egen klima-adfærd og andres klima-adfærd med fokus på, om man gør tingene optimalt ift. klimaet. Overvågningen er et forsøg på at dulme angstsymptomerne ved at ‘handle korrekt’, men slagsiden er, at man ofte er utilfreds med sig selv og andre, og ender med at gennemspille hele bekymringsrækken igen og igen.

Mange beskriver, at de oplever skam og ikke kan stoppe med at reagere på følelserne af dyb skyld overfor klimaet. Uanset hvor hensynsfulde de er overfor klimaet, vil det aldrig være tilfredsstillende, så længe bekymringen fortsætter sideløbende med alle tankerne om, at det er for sent og for umuligt at gøre noget godt nok. Problemet er overvældende, og man skelner ikke mellem, hvor megen eller lidt kontrol man egentlig har over situationen og hvad der kan påvirkes.

Klimaangst kan betyde, at man føler sig ansvarlig for at holde sig ajour med krisen, og man derfor indtager store mængder information om emnet, hvilket betyder at truslen og magtesløsheden føles allestedsnærværende.

Paradokset består i, at man søger at beskytte sig fra alle sider: Holde sig opdateret; forberede sig og udtænke løsninger. Men man lader en stor dør stå åben: Klimaangsten har fuld adgang til éns sind og krop og tager plads i form af hjertebanken, panik, stress, søvnbesvær, tristhed og flakkende opmærksomhed.

Med tiden kan de negative følelser udvikle sig. Ethvert klimavenligt tiltag synes ubetydeligt, informationerne om tingenes tilstand er overvældede, og nogle kan opleve at blive opslugt af grubleri omkring jordens undergang og livets flygtighed i et et forsøg på at rumme det hele, hvilket giver følelser af opgivelse og ligegyldighed.

Når vi holder dagligdagens begivenheder og opgaver op mod disse dystre klimaudsigter, kan man let kaste sin sunde hverdag til side.

Det kan betyde at man ikke tager god hånd om sig selv eller sine fremtidsplaner. Angsten kan virke handlingslammende og betyde, at man søger “tryghed”; man sover mere, ser mere Netflix, scroller mere, trækker sig mere fra sociale aftaler.

Dette kan lede til et nyt niveau af opgivelse, da man samtidig ser, at man er gået i stå og frustreres over sig selv og ens situation. Men ligegyldigheden og selvkritikken gør det svært at løfte sig over situationen og mønstre kræfterne til at vende tilbage til de gode dagligdagsvaner.

Metakognitiv terapi er uhyre hjælpsom til at få tankespind under kontrol og hjælpe med at adskille, hvad der er ukontrollerbare mentale indtryk og hvad der er usund tanke-håndtering, som resulterer i lidelse – fysisk som psykisk.

Metakognitiv terapi handler ikke om at nedtone faren eller tale om sandsynligheder for, hvad der kan ske os. Når vi hos Metapraksis arbejder metakognitivt, anerkender vi problemerne i tilværelsen, og undersøger, hvordan vi forholder os bedst muligt til dem: Hvordan kan jeg have bevidsthed om et problem samtidig med at jeg trives og gør, hvad der står inden for min magt for at afhjælpe problemet – UDEN konstant at skulle gennemgå det? Vi kommer dertil af en oplevelse af kontrol over egen tankerespons såvel som en udforskning af, hvilke følelsestilstande der tjener os bedst, når vi ønsker at ændre tingene.

Bevidstheden om tilværelsens skræmmende kår, er vi fæles om. Det er vigtigt at understrege, at du ikke står alene med disse tanker og reaktioner, og at der er hjælp at hente, hvis det har taget overhånd og du er havnet i mistrivsel.

Kontakt os og hør mere om, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig.