Har du svært ved at træffe beslutninger?
Hvorfor er det så svært at træffe et valg?
Er du havnet i én eller flere af de strategier, som gør det ubehageligt og vanskeligt at nå frem til en beslutning?
Det er interessant at udforske, hvilke strategier, vi tager i brug, når vi ønsker at træffe det bedst mulige valg. Vi har her samlet nogle af de mentale strategier, som ofte gør sig gældende, når en beslutningsproces går i hårdknude.
Kendskab til disse strategier, kombineret med mental fleksibilitet, kan hjælpe dig til at finde ro og sikkerhed undervejs i din næste beslutningsproces.
At jage en enhjørning: Er det ideelle valg en enhjørning?
Ofte går vi til en beslutning med den tilgang, at der findes én åbenlys ‘bedste beslutning’. Beslutningen vil stå tydeligt frem for alle og enhver, føles godt og stå i klar kontrast til alle de forkerte beslutninger. Med andre ord, en enhjørning. Men tilværelsen vil det anderledes: En beslutningssituation med mange mulige løsninger, mange nuancer, fordele og ulemper af forskellig vægt og proportion og vi står med en stor, rodet portion forestillinger om, hvordan tingene kan udspille sig for os afhængigt af beslutningen. Dette kan betyde, at vi overser, at der findes flere gode beslutninger, som alle vil bringe os sikkert videre.
Alle vores forestillinger om, hvad beslutningen vil medføre, er baseret på vores tidligere erfaringer eller formodninger, men nu står vi overfor noget nyt og inden for en ny kontekst, så hvad skal vi stille op?
Hvad vil det betyde for vores beslutningsproces, hvis vi giver plads til, at tingene ikke er så enkle som at udpege en enhjørning. Måske kan vi tillade os selv at være mindre selvkritiske? Måske kan vi give os selv pauser fra beslutningsprocessen og fred til at udforske? Lad os vende tilbage til dette.
2. Helgardering! Er det muligt at helgardere sig?
Når vi sander, at beslutningen ikke er så ligetil, som at udpege en enhjørning, kan vi ende i et forsøg på at indhente informationer og dække os helt ind. At træffe det bedste valg, må handle om at tage alle betragtninger med os.
Hensigten her er god: jo mere jeg ved, jo bedre informeret vil min beslutning blive - og en velinformeret beslutning vil beskytte mig fra fortrydelse! Denne tilgang kan lede til timers kværnen over mulighederne, research, samtaler om emnet og ikke mindste konsekvensberegning af de forskellige løsningsmodeller. Men hvad er konsekvensen af al dette? Forvirring, frustration, overvældelse, nedsat energi og nye tvivlsspørgsmål - SÅ beslutningen udsættes igen og igen.
Hvorfor fortsætter vi, når det er så slidsomt?
Der kan være sket det, at sidst du stod i en beslutningsproces, tog det lige så hårdt på dig, og alligevel endte du i sidste ende med en udmærket beslutning, hvorfor du konkluderede, at sådan er det bare med dig og beslutninger - og måske gik det endda så fint, fordi du trevlede så meget rundt i emnet forinden? Man kan kalde dette for en falsk bevisførsel, da det, at noget går fint, trods den hårde tur derhen, ikke er bevis for, at turen derhen var hverken hjælpsom eller nødvendig for at opnå det ønskede resultat.
3. Et skjold mod fortrydelse
Vi vil så nødigt vælge forkert. Tit er vi meget villige til at fortsætte med at overtænke beslutningen, da vi gerne vil skærme os selv fra fremtidig ærgrelse. For skyldes ubehaget i nuværende stund overtænkningen af beslutningen, og har man tidligere døjet med at overtænke udkommet af beslutninger, granske og ærgre sig, vil man meget nødigt havne samme sted igen.
Men hvad, hvis vi antager, at akten at undersøge en fortrydelse, at gennemgå hvad man i stedet skulle have gjort, også er en overtænkning? Fortrydelse passer ikke sig selv uden vores mentale engagement. Hvad vil det betyde for os på nuværende tidspunkt at vide, at fortrydelse, ligesom fejltagelser, ikke er lig med overtænkning og lidelse fra vores side. Ja, vi mindes dem fra tid til anden i korte øjeblikke, men hvad hvis vi var i total kontrol over, hvorvidt vi ville overtænke dem eller ej?
Ville det ikke gøre beslutningen enklere, hvis slagsiden (overtænkningen) ikke var skræmmende længere?
Hvad hvis tiden tilbragt med at gruble over tingene, var under din kontrol?
4. At invitere et ekspertpanel ombord
Hvad synes du, jeg skal gøre? Hvad ville du gøre i mit sted?
Når vi havner i vildrede omkring vores valg, kan vi have en tendens til at lade andre afgører vores sager for os. Det kan være vores forældre, partnere eller nære venner. Dette er i virkeligheden er tegn på, at beslutningsprocessen volder os ubehag, og vi ikke længere stoler på, at vi kan træffe gode valg og skelne tingene fra hinanden.
Men vores kære og nære er ikke eksperter i vores liv. Hvor grundigt vi end prøver, kan vi ikke sætte dem ind i tingene, som vi oplever og føler og ønsker dem, og i sidste ende skal vi selv leve med og mærke konsekvenserne ved valget. Vi kan ikke uddelegere vores livsvalg, fordi det er vores liv. Den bedste hjælp fra vores nærmeste vil være, hvis de opdager dette og italesætter at overtænkningen:
Hvad vil du vælge, hvis du ikke overtænkte valget? Hvad tiltalte dig først?
Hvor meget tænketid tror du er gavnlig for at træffe beslutningen?
Er dit problem, at du ikke ved, hvad du skal vælge, eller at du bliver ved med at genoverveje det?
Ved at træde ud af overtænkningen, og give sig selv lov til at mærke og opdage, hvad der betyder noget for én, kan man træffe sine egne valg. Herved viser man sig selv, at man tør træffe et selvstændigt valg, og at der ikke behøver være et panel, der bakker én op. Man har lov til at vælge helt selv, og det har ikke alvorlige konsekvenser, som panelet ville kunne beskytte én i mod. Man var derimod nødt til at give sig selv spillerum og opdage, at det ikke var farligere at vælge selv - Det var derimod nemmere og mere fleksibelt.
5. At tænke sig ud af problemer- Vægter du forestilling over oplevelse?
Kan du egentlig tænke dig til afklaring? Eller tænke dig til neutralisering af tvivl?
Hvis det var så enkelt, var det nok allerede sket og du læste ikke med her.
Vi forsøger ofte ihærdigt at tænke os hele vejen omkring en beslutning i forsøget på at opnå sikkerhed. Men i stedet opstår der ofte nye usikkerheder. Vi søger i forskellige mentale fremtidsscenarier efter sikkerhed og vished, men hvad modtager vi? Ved vi nu mere end vi vidste før - eller ved vi lige lidt og har interageret med forskellige forestillinger om fremtiden, hvis gyldighed vi ikke kender?
Hvordan kommer vi i stedet tættere på vished og sikkerhed? Hvordan vil det være at give tænkningen en pause og gå på opdagelse ude i den fysiske verden. Kan du rette din opmærksom udad og prøve noget af eller tage på besøg i nogle af dine muligheder? Hvad, hvis oplevelser resulterer i data, inspiration eller følelser af større sikkerhed omkring valget med sig?
6. At frede sig selv og sit valg
Hundser du med dig selv og din beslutning, fordi du er følelsesmæssigt presset?
Usikkerhed og forvirring er højst ubehageligt. Stressen og ubehaget ved at tænke så meget over valget skaber længsel mod afslutning. Dette kan betyde, at man løber henimod en beslutning alene med henblik på at komme ud af ubehaget. Fokus er ikke længere på valget; det handler nu om at stoppe den konstante usikkerhed, der følger med ens nuværende problemhåndtering.
Pauser er frugtbare. Der er god information at hente i at lade sit problem være i fred. Beslutte sig for at udskyde sin undersøgelse af valget til et senere tidspunkt. At vende ryggen til sit valg, kan dels betyde at man oplever at tingene ændrer sig:
Da man holdt fri fra valget, mistede det måske aktualitet?
Måske dukkede nye idéer eller muligheder op?
Måske løste valget sig for én, mens man lod det stå i fred?
Og ikke mindst - Pausen giver “friske øjne”, så når man returnerer til sine mulige valg, står ét måske klart?
Når et valg er truffet, er det afgørende at lade det hvile. At træde mentalt væk fra at gennemtrevle det igen, når det naturligt dukker op i tankerne. Det er heller ikke gavnligt at gå og berolige sig selv med sin beslutning, da det igen leder til reaktivering af overtænkning og ny uro, som netop vil få beslutningen til at vakle, idet den ikke “føles rigtig”. Læg mærke til, at mange af de store valg, du har truffet i dit liv op til dette punkt, har du et fredeligt forhold til. Ikke fordi du konstant bekræftes i dem, men fordi de får lov at stå i fred.
Lyder det lettere sagt end gjort, står vi til rådighed og kan hjælpe med at indfange netop dine personlige strategier og hjælpe med at øge din mentale bevidsthed og fleksibilitet, sådan at dine fremtidige beslutninger, store som små, vil opleves mere fredelige og mindre overvældende.
